Spring navigation over

’Vi skal fortsat gøre alt, hvad vi kan’

30-04-2020

Mange går og sukker efter at vende tilbage til hverdagen, som de kendte den inden coronakrisen. Den gradvise genåbning er også i gang. Men det er afgørende, at vi stadig holder fokus på at undgå smittefaren, selv om de fleste er trætte af at holde afstand og spritte hænder og alt det andet, vi skal huske. For sådan passer vi bedst på hinanden, siger Lars Harder, der er krisestabsleder i Skive Kommune.

Nogle kan snart ikke holde ud at undvære deres pårørende på plejecentre og bosteder længere. De ældste skoleelever vil også gerne af sted igen. Andre drømmer om at vende tilbage på arbejde, fordi de savner dét at være en del af kollegialt team. En del virksomheder har det svært og fyrer medarbejdere, fordi så store dele af Danmark stadig er lukket ned.

Det er Lars Harder med på. Han er krisestabsleder i Skive Kommune og derudover direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Alligevel er han meget optaget af, at vi – både som enkeltpersoner, kommune og på landsplan – fastholder det skarpe fokus på at undgå spredningen af coronasmitten.

- Hvis jeg havde blikket stift rettet mod udviklingen i antallet af smittetilfælde op til påske, så har jeg det i endnu højere grad nu. Jeg tror, de næste 10-14 dage vil blive helt afgørende for, hvordan resten af sommeren kommer til at se ud. For nu er den gradvise genåbning i gang. Det er lige om lidt, vi vil se konsekvenserne af de første skridt, vi har taget, siger han og henviser til genåbningen af skoler og dagtilbud, en del af tilbuddene i sundhedscentret, tandplejen m.m.

Smitten er der stadig

- For i takt med, at vi åbner mere, stiger risikoen for smitte. For den er der jo stadig, selv om vi har lukket ned. Det bliver den hverken mere eller mindre farlig af. Men opgaven går ud på at sikre, at den gradvise, kontrollerede åbning sker i et omfang, så en eventuel stigning i antallet af smittetilfælde vil kunne håndteres af sundhedsvæsnet. Derfor skal vi være meget varsomme med ikke at åbne landet for hurtigt. For hvis smittespredningen får fat igen, så er to måneders nedlukning tabt på gulvet. Så kan det blive nødvendigt at lukke ned igen, siger han.

- Og det vil være svært at gentage den øvelse. For i midten af marts, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, havde hun fuld opbakning. Både i befolkningen og politisk. Det var Moder Mette, der meldte ud, og alle lyttede. Nu er folkestemningen et andet sted. Mange er ved at være utålmodige og længes efter, at der bliver åbnet endnu mere. Oppositionen stiller også flere og flere krav og har forskellige holdninger til, hvad næste skridt i genåbningen skal være. Men jeg hører også dem, der er bekymrede for, om det går for stærkt.

Forsigtig genåbning

Men Lars Harder mener ikke, at det er overilet, at landet lige så langsomt er ved at åbne igen. Han ser det heller ikke som en god løsning at holde landet lukket, indtil der kommer en vaccine mod covid-19.

- Der er én ting, der ligger fuldstændig fast her i Skive: Vi læner os helt og holdent op ad Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Også i forbindelse med den gradvise genåbning. Hvis de siger luk, så lukker vi. Hvis de siger, vi skal åbne, så åbner vi. Men først når vi har set deres retningslinjer. Og her i Skive går vi hellere ud med en åbning end en dag for sent end et sekund for tidligt. Vi tager det størst mulige ansvar for vores borgere ved hele tiden at holde os til de retningslinjer, vi får. Og det er det vigtigste for os, siger han.

Det var for eksempel også grunden til, at skolerne og dagtilbuddene i Skive Kommune ikke åbnede på samme tid. For de er alle indrettet forskelligt, og de praktiske forberedelser varierede derfor fra sted til sted.

- Men én ting gjorde sig gældende på samtlige matrikler: De levede op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, da de slog dørene op. Ikke før. Vi havde jo også eksemplet med Aakjærskolen, der sidst på eftermiddagen dagen inden den planlagte åbning måtte erkende, at de ikke kunne nå at blive klar til dagen efter. Der var nogle børn og forældre, der blev skuffede, men vi ville være helt sikre på, at rammerne og hygiejneforholdene var fuldstændig, som myndighederne foreskrev. Det var der også forståelse for, siger Lars Harder.

Et personligt ansvar

Men den enkelte borger har også et personligt ansvar for at undgå smittespredning.

- Vi kan lukke for besøg på vores plejecentre og bosteder, vi kan fordele de yngste skolebørn, så de ikke sidder tæt, vi kan sige til vores hjemmepleje, at de skal bruge bestemte værnemidler, når de kommer hjem til folk. VI kan skabe nogle rammer, der gør, at vi kan leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Men vi kan jo ikke gå og være politibetjente og holde øje med, at folk ikke rører ved hinanden eller går for tæt på hinanden i et supermarked. I bund og grund bærer den enkelte også et personligt ansvar. For det kan jo være, at det lige er en person, der er rask smittebærer, der kommer ind på et plejehjem for at besøge sin farmor. Det kan være det, der gør, at alle beboere på plejehjemmet bliver smittet. Og corona rammer altså ældre hårdere end mange andre befolkningsgrupper. Men det er jo de risici, der bliver taget højde for, når Sundhedsstyrelsen melder retningslinjerne ud. Derfor forventer jeg også, at vi kommer til at se en gradvis genåbning for besøg på plejecentre og bosteder, som ikke bare går ud på at slå dørene op, siger han og peger på, at det kan være en mulighed med forskudte besøgstidspunkter, begrænsninger i antallet af besøgende og så videre.

Derfor er Skive Kommune også i denne sammenhæng meget opmærksomme på at holde lukket for besøg, indtil Sundhedsstyrelsen har meldt ud, hvordan det skal gøres, så det er forsvarligt både for beboerne på centrene og bostederne, de pårørende og medarbejderne.

- Vi kan jo ikke bare trylle og lave en model for, hvordan vi kan åbne og samtidig garantere, at der ikke sker smitte. Men vi kan sikre, at vi følger myndighedernes retningslinjer, så risikoen for smitten er så lav som overhovedet mulig. Det er en balancegang. Og den vil vi nok komme til at være i, indtil den forventede vaccine er klar. Men der er ingen, der kan sige med sikkerhed, hvornår det sker. Indtil da må vi gøre, hvad vi kan for at passe på hinanden, siger han.

Samtidig understreger han, at han også er meget glad for, at Skive Kommune har været forskånet for et højt antal af smittede.

- Vi har samlet set kun haft én beboer, der er testet positiv for coronasmitte på vores plejecentre og botilbud. Det ligger i den lave ende i forhold til landsgennemsnittet, hvilket vi er meget glade for. Det er ikke til at sige, hvad det er, der har gjort det, for alle andre steder gør jo også, hvad de kan for at undgå smitte. Og vi vil fortsat arbejde lige så målrettet som hidtil for at holde antallet af smittetilfælde så langt nede som muligt, påpeger han.

Vigtige værnemidler

I denne sammenhæng spiller værnemidlerne også en vigtig rolle. De er med til både at forebygge smitte, men også skabe tryghed hele vejen rundt. Men det er også en opgave, der om nogen har ændret sig i hans arbejdsliv, siden coronakrisen brød ud.

- Jeg vil sige, at håndteringen af værnemidler ikke bare er kommet til at fylde mere. Opgaven er nærmest eksploderet. Det var jo slet ikke noget, der lå på direktørbordet. Det var en ren driftsopgave, og fra den ene dag til den anden blev den helt central for vores muligheder for at efterleve Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Nu handler rigtig meget om bestillinger, leverancer, koordinering og lagerstyring. Jeg tror da også, at der er mange, der har lært et nyt ord. Før coronakrisen var der ikke nogen, der kendte det.  Nu er det noget, alle taler om og nærmest bliver nævnt i hver eneste nyhedsudsendelse. Men det er klart, når der i løbet af så kort tid opstår en kæmpe efterspørgsel efter dem. Ikke bare her i Skive, men over hele verden. siger han.

Medlemmerne af krisestaben har i det hele tagen en anden arbejdsdag sammenlignet med tiden inden, Danmark blev lukket ned. 

- Alle har skullet finde en ny rolle. Også jeg, der blev den, der blev sat i spidsen for krisestaben. Det var en opgave, jeg gik til med stor ydmyghed. Jeg har hele tiden arbejdet på at have det størst mulige overblik, så vi sammen har kunnet sikre, at vi har rykket der, hvor vi skulle rykke og har trukket i bremsen der, hvor det har været vigtigt at få en afklaring af tvivlsspørgsmål hos Sundhedsstyrelsen, siger han.

Et skarpt blik på økonomien

Krisestaben har også et stort fokus på økonomien. Alle kommunens serviceområder er økonomisk påvirket af coronakrisen. Det vurderes, at krisen indtil videre har medført ekstraudgifter i Skive Kommune for 13,5 millioner kroner. Men det er allerede aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), at udgifter til covid-19-relaterede tiltag ikke må ramme den borgernære velfærd. Det ligger også i aftalen, at regeringen vil sikre den fornødne finansiering af kommunernes udgifter.

- Derfor ligger der en stor opgave i at have et skarpt blik på de corona-relaterede merudgifter og økonomien i det hele taget. For vi har brugt rigtig mange ressourcer på ekstra foranstaltninger for at skabe sikkerhed og tryghed i henhold til de retningslinjer, vi har fulgt fra de nationale myndigheder. Men det er ikke alle merudgifter, vi kan opgøre på nuværende tidspunkt. Det gælder for eksempel udgifter til produktionstab, konsekvens af manglende sundheds-, socialfaglige- og beskæftigelsesrettede indsatser, udskudte planlagte udviklingstiltag i organisationen, ekstraudgifter tilknyttet øgede udgifter til administrative funktioner, udbetaling af udskudt ferie, og der er sikkert også andre udgifter. Vi er i krisestaben løbende opmærksomme på, at der er et regnestykke, der skal gøres op efter krisen. Lige nu er der ingen der ved, hvordan det kommer til at se ud. Men vi følger hele tiden op, så vi er så forberedte, som vi kan være til at håndtere økonomien på den anden side af krisen, siger han.

Værdifuldt samarbejde

- Der er også opstået et meget værdifuldt samarbejde i krisestaben. Lige nu sidder vi som én samlet forvaltning og styrer kommunen i stedet for de tre, vi normalt er inddelt i. Det har betydet, at de forskellige fagchefer har lært hinanden meget bedre at kende. Og kommunerne har tit fået skyld for, at vi ikke er gode til at tænke på tværs. Det mener jeg nu ikke er så slemt, som nogle prøver at gøre det til. Men i løbet af coronakrisen har jeg konstateret, at det tætte, tværfaglige samarbejde stortrives i Skive Kommune. Der er ikke én fagchef, der ikke tænker ’Skive’ først i stedet for eget fagområde. Vi har fået en højere grad af fælles forståelse og et sammenhold, der også fremadrettet vil være en styrke i organisationen. Det vil også være en gevinst for borgerne, at vi er blevet endnu bedre til at arbejde sammen på tværs.

Krisestabslederen ser også en fordel i det tættere samarbejde på længere sigt.

- Lige nu er der ingen, der kender konsekvenserne af coronakrisen. Vi ved ikke, hvor længe den kommer til at vare, vi ved ikke, hvor ondt den kommer til at gøre økonomisk, vi ved ikke, hvornår der kommer en vaccine. På den måde har vi mange ubekendte at arbejde med. Men det tættere samarbejde har gjort os klogere på de muligheder, vi sammen kan skabe. Og det er ikke bare på chefniveau, det er i hele organisationen, siger han og henviser til skole- og dagtilbudsområdet, hvor medarbejdere fra andre fagområder sprang til for at give en hånd med, så det kunne lade sig gøre at åbne igen.

- Medarbejdere fra PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Skole- og Dagtilbudsafdelingen – har været ude i børnehaver og på skoler for at hjælpe børnene til rette i deres nye hverdag. Sådan helt lavpraktisk. Medarbejderne har hjulpet børn med at vaske hænder og holde afstand, når de legede. Og kommunens ressourcebank er et andet godt eksempel. Her har forskellige, andre kommunale medarbejdere taget et e-læringsforløb, der har klædt dem på til at kunne give en hånd med på plejeområdet, hvis behovet skulle opstå. Der er vi slet ikke endnu, for coronasmitten har – i hvert fald indtil videre - ikke spredt sig så meget, som vi først frygtede. Det er heller ikke sikkert, at behovet for de ekstra hænder opstår. Men det viser, at vi som organisation hurtigt kan skabe rammerne for at sikre driften på andre måder, end dem vi plejer. Og ikke mindst, at der er en høj grad af vilje til at skabe løsningerne i fællesskab. Vel at mærke for at sikre, at vi kan levere den service til vores borgere, som de har brug for. Det gør mig fortrøstningsfuld, selv om vi endnu ikke er igennem coronakrisen, siger Lars Harder.