Hvad kan sundhedssatellitten i Pulsen tilbyde?

I sundhedssatellitten i Pulsen har vi samlet en række tilbud fra Skive Kommune, som dermed rykker tættere på lokalt på udvalgte dage. Se programmet for efterårets tilbud her eller nederst på siden.

Herunder kan du læse om de enkelte tilbud, der er i sundhedssatellitten Pulsen i efteråret. Hvis du har idéer eller ønsker til tilbud er du meget velkommen til at kontakte os eller lægge en seddel i vores idé-postkasse, der hænger ved sygeplejeklinikken i Pulsen.

 

Demensvejledning - har du demens inde på livet?

Skive Kommune har flere tilbud til borgere med demens og deres pårørende, f.eks. pårørendegrupper til både børn og voksne, Café Solstrejf der er en informations- og samværscafé for pårørende, hjemmebesøg, dagcenter tilbud og meget andet. Kom i sundhedssatellitten i Pulsen og hør om de enkelte tilbud og få vejledning i hvilke tilbud, der passer til netop din situation. Vejledning om demens kræver ingen tilmelding - du skal bare møde op.

Skive Kommunes demenskoordinatorer Katrine Eberhardt og Dorte Østergaard er klar til at møde dig udvalgte tirsdage og onsdage - se programmet nederst på siden for nærmere information.


Vejledning af pårørende - til dig der er pårørende til en fysisk eller psykisk syg

Er du ægtefælle, samlever, barn, forælder, kollega eller ven til en person, som er syg, evt. kronisk eller udfordret fysisk eller psykisk? Og har du brug for hjælp til at mestre hverdagen som pårørende?
Så kom i sundhedssatellitten i Pulsen og få hjælp til at skabe afklaring om din situation og få en snak om de mange følelser, vejledning eller helt konkret praktisk viden, f.eks. om at finde vej de mange tilbud. Vejledning af pårørende kræver ingen tilmelding - du skal bare møde op.

Skive Kommunes pårørendevejleder Kirsten Fiil er klar til at vejlede og støtte dig udvalgte torsdage - se programmet nederst på siden for nærmere information.

Læs mere om Skive Kommunes tilbud om vejledning af pårørende


Tilbud om rygestop - ønsker du hjælp til at kvitte smøgerne? Men oplever du, at det er svært? 

Kom og deltag på et lokale rygestop-hold i sundhedssatellitten i Pulsen, hvor du kan få sparring og rådgivning både fra en rygestop-vejleder, men også fra de andre deltagere på holdet 😊
Rygestop-holdet starter torsdag d. 24/10 kl. 19-20.00 og kører i ugerne 43, 44, 45,46, 47 og 49 - hver gang er det torsdag kl. 19-20.00. Rygestopholdet kræver tilmelding - se nedenfor.

Tilmelding senest mandag d. 21/10 til rygestopvejleder Anne Højmark på ahni@skivekommune.dk eller via SMS 20 99 19 96.


Samtaler om trivsel og sundhed - med fokus på din trivsel og sundhed i hverdagen

Kom forbi og få en snak om f.eks. hverdagens gøremål, dit helbred, din boligsituation, aktiviteter, samvær med andre, motions- og træningstilbud, kommunale tilbud samt hvor du skal henvende dig , hvis du får brug for hjælp. Eller andet der fylder i hverdagen.

Bare mød op – der ingen tilmelding

Forebyggende medarbejder Henriette Lynnerup står klar hver onsdag kl. 11-12. 😊

Gratis livsstilssamtale  

Overvejer du at ændre livsstil og vaner? Selv små ændringer kan gavne din sundhed og trivsel både nu og senere i livet. Samtalen tager udgangspunkt i netop din hverdag og de udfordringer, du står overfor. Samtalen kan handle om mad, motion, alkohol, rygning, søvn, mental sundhed eller det, der fylder for dig. 

Henriette Lynnerup, der er forebyggende medarbejder i Sundhedscenter Skive kan kontaktes på mail: henl@skivekommune.dk eller via telefon: 9915 7300 mandag - torsdag kl. 8.00 - 14.00 samt fredag kl. 8.00 - 12.30. 

Læs mere om tilbudet her

Bekymringspostkasse 

Har du brug for støtte via en samtale? Eller er du bekymret for en, du kender? Skive Kommune tilbyder en eller flere samtaler til borgere over 65 år med en sygeplejerske fra Sundhedscenter Skive. Det er dig, der bestemmer, hvad vi skal tale om. Samtalen kan handle om, at du er trist, ofte alene, du ikke trives, dit helbred begrænser dig, du har en syg samlever/ægtefælle og/eller der er andet, der fylder for dig. 

Henriette Lynnerup, der er forebyggende medarbejder i Sundhedscenter Skive kan kontaktes på mail: henl@skivekommune.dk eller via telefon: 9915 7300 mandag - torsdag kl. 8.00 - 14.00 samt fredag kl. 8.00 - 12.30

Læs mere om tilbuddet her

Kvik Service - få repareret, efterset eller justeret dit hjælpemiddel

Kvik Service er Skive Kommunes Hjælpemiddelservice, der rykker ud i sundhedssatellitten i Pulsen. Her kan du få repareret, efterset eller justeret din rollator, kørestol, badebænk, albuestok eller andre hjælpemidler, som du har fået fra Skive Kommune. Kvik Service kræver ingen tilmelding - du skal bare møde op.

Søren Møller Sørensen fra Skive Kommunes Hjælpemiddelservice er klar til at hjælpe udvalgte onsdage - se programmet nederst på siden for nærmere information.

Læs mere om Kvik Service

 

Vejledning i kost og ernæring - prøv en tanitavægt og smag ernæringsdrikke

Oplever du eller dine pårørende udfordringer med kost og ernæring - både i forhold til undervægt og overvægt? Kom og få en snak om kost og ernæring. Der er også mulighed for at prøve en tanitavægten, hvor du kan se din bodyage, kroppens fedtfordeling mv. Der er også smagsprøver på ernæringdrikke og andre produkter til undervægtige. Samtaler om kost og ernæring kræver ingen tilmelding - du skal bare møde op.

 
Klinisk diætist Anne Kirstine Christensen og sygeplejerske Diana Gaarskjær er i sundhedssatellitten i Pulsen udvalgte tirsdage - se programmet nederst på siden for nærmere information.


Sygeplejeklinikken
 

Sygeplejeklinikken er for borgere, der er visiteret til sygepleje.

Sygeplejerske Mette Pedersen er i klinikken efter aftale.

 

 

Se efterårets tilbud og aktiviteter i Sundhedsatellit Pulsen

Hent programmet for efteråret i Sundhedssatellitten - og kom og vær med!

Program for efteråret i Sundhedssatellit Pulsen.pdf

Publiceret 02-09-2019