Der er efterhånden mange aktører, fonde og frivillige grupper, der på forskellig vis arbejder med at hjælpe, udvikle og opføre bofællesskaber. Der er derfor også meget materiale at finde inspiration i og få svar på mange af de spørgsmål, der måtte dukke op. Derudover findes der en række konsulentvirksomheder, der kan rådgive om emnet, og der er masser af inspiration at finde ved at læse på andre bofællesskabers hjemmesider, hvor deres erfaringer ofte er beskrevet.